Arkitektrådgivning

Arends Arkitekter er en mindre rådgivningsvirksomhed, der har en ambition om at yde den bedst mulige, personlige og individuelle rådgivning til alle sine klienter. Uanset om man henvender sig som privat boligejer eller er en professionel bygherre, vil man blive mødt med en lydhør, dialogbaseret og realistisk tilgang til sit projekt.

Der er imidlertid stor forskel på hvilke spørgsmål, man søger svar på, hvis man er en erfaren professionel bygherre eller en privatpersoner, der ikke før har haft behov for at engagere en arkitektrådgiver.

Man er naturligvis altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak om sin eventuelle byggesag, inden man bestiller et møde med en arkitektrådgiver.


‘Brainstormmøde’

Mange familier står overfor at skulle gennemføre deres livs første –og måske eneste– byggesag, med alt hvad det rummer af risiko og udfordringer. Er man helt uerfaren med byggeri, har man ofte et væld af overvejelser og spørgsmål, som skal belyses og besvares, førend man overhovedet kan tage beslutning om at give sig i kast med en byggesag.

Det kan være helt generelle spørgsmål om f.eks. fordele og ulemper ved forskellige måder at organisere byggesagen, ansvarsfordeling, valg af samarbejdspartnere, udformningen af kontrakter, lovkrav og finansiering. Desuden vil man have brug for at vende mere specifikke spørgsmål om den konkrete boligs tekniske og funktionelle muligheder og begrænsninger, om lokalplaners og private servitutters eventuelle hindringer, en diskussion af prioriteringer i forhold til økonomi, osv.

Et populært emne er muligheden for offentlige tilskud vedr. klimatilpasninger og energiforbedringer, f.eks. etablering af nedsivningsanlæg og investeringer i varmepumper og solceller.


Læs udtalelser fra tidligere bygherrer

Pernille Arends har mange års erfaring med at rådgive private, ikke-professionelle bygherrer, og har gennem en årrække udviklet et succesfuldt mødekoncept, ’Brainstormmødet’.

I løbet af en 3 timers besigtigelse og dialog, gennemgår Pernille Arends de mange spørgsmål, som kommende bygherrer måtte have om deres projekt i relation til boligens indretning, myndighedskrav, økonomi, tidsplanlægning, teknik, indretning/funktion og –naturligvis– æstetik.

Brainstormmøder tilbydes til et fast honorar på kr. 3.000,- incl. moms og kørsel. Såfremt man herefter ønsker at få udført en opmåling og tegninger m.m., fremsættes individuelle honorartilbud baseret på sagens omfang og karakter.


Generelle Bestemmelser i Forbrugeraftaler 2019 – GBF19
Som aftaleretligt grundlag ved indgåelse af aftaler om arkitekt- eller ingeniørydelser i forbrugersager, har byggeriets parter udarbejdet et sæt regler, et agreed document, som det anbefales at lægge til grund for aftaleindgåelse mellem tekniske rådgivere og bygherrer, når disse må anses at være forbrugere.

Find Generelle Bestemmelser i Forbrugeraftaler 2019 (GBF19) her

Arends Arkitekters ledelse kender og overholder branchens skrevne og uskrevne regler, og respekterer de etiske og moralske kodeks, som ‘i gamle dage’ var formuleret i Akademisk Arkitektforenings vedtægter. Endvidere er tegnestuen medlem af Danske Arkitektvirksomheder, og vi bestræber os til stadighed på at opdatere vores viden vedr. alment teknisk fælleseje, som ikke mindst i disse år er inde i en rivende juridisk og teknologisk udvikling.


Arkitektfaglige ydelser – Ydelsesbeskrivelser for arkitektrådgivning i Forbrugeraftaler 2019
Arends Arkitekter tilbyder arkitektrådgivning vedr. følgende arkitektydelser:

Find Ydelsesbeskrivelserne for arkitektrådgivning i Forbrugeraftaler 2019 (YBF19) her


Honorar
Teknisk Rådgivning og Bistand vedr. gennemførelse af større byggesager honoreres normalt på basis af en rådgiverkontrakt med en procentdel af byggesummen, og denne honorarfaktor kan variere afhængig af opgavens art og omfang.

De fleste mindre opgaver faktureres efter medgået tid, og af hensyn til klientens økonomiske planlægning, tilbydes rådgivningen på større byggesager også udført på timebasis i sagens tidlige faser. Kontakt tegnestuen for at få oplyst aktuelle timesatser.


Byggeriets rollefordeling
I byggebranchen har vi nogle begreber og organisationsformer, som er ukendt for de fleste, der ikke arbejder professionelt indenfor byggefagene. I en byggesag er der ofte mange penge på spil. Derfor er det vigtigt at alle sagens parter fra start er helt klar over rolle- og ansvarsfordelingen. Som bygherre bør man sætte sig ind i, hvilken rolle de forskellige aktører spiller, og hvilket ansvar der påhviler den enkelte.


Bygherre
Bygherren lader mod betaling andre udføre byggeopgaver på sin ejendom eller har fuldmagt til, på vegne af en institution/virksomhed, at agere som opgavestiller og beslutningstager.

I gamle dage brugte man udtryk som ‘bygmester’ om entreprenører, der havde uddannelsesmæssig baggrund og/eller flair for at formgive og opføre bygninger,
men betegnelsen skaber forvirring hvis man i dag henviser til en entreprenør som ’bygmester’ eller ’byggeherre’.

(Fag)entreprenører
Entreprenører, håndværkere, byggefirmaer -kært barn har mange navne- beskæftiger sig med at udføre byggearbejder. Byggeperioden kaldes ‘udførelsesfasen’ og kommer efter ‘projekteringsfasen’, hvor byggeriet planlægges og beskrives af arkitekter, ingeniører, miljøteknikere, landinspektører og geoteknikere. Entreprenørens betaling er en kombination af timebetaling for udført arbejde og fortjeneste på leverede materialer.

Entreprenøren tager ikke særskilt betaling for mødet med bygherren, og regner sine tilbud på byggeopgaver uden garanti for betaling hvis opgaven går til en konkurrerende entreprenør. De enkelte håndværksmestre, dvs. murer, tømrer, elektriker og vvs’er kaldes fag-entreprenører, og udfører fag-entrepriser.

Har en entreprenør tilmeldt sig Dansk Byggeri og dermed er omfattet af forsikringsordningen ’Byg Garantiordning’ har man adgang til at klage og få medhold/erstatning, hvis entreprenøren har leveret et utilfredsstillende resultat.

I relation til dansk lovgivning og retspraksis er det dog begrænset hvad man kan drage en fag- eller hovedentreprenør ansvarlig for, hvis der på et byggeri er blevet anvendt forkerte materialer eller teknikker, når man ikke har indgået kontrakt med entreprenøren på grundlag af et arkitekt- eller ingeniørprojekt.

Det påhviler i givet fald bygherren selv at sikre at alle udførelsesanvisninger og de valgte materialer og teknikker er lovlige og at anvisningerne baserer sig på den nyeste, opdaterede tekniske viden om emnet, – det såkaldte ‘Alment Teknisk Fælleseje’. Entreprenøren har alene ansvar for, at det udførte arbejde er af en vis kvalitetsmæssig standard, samt at det er udført som foreskrevet i projektet.


Hovedentreprenører
Hvis en entreprenør indgår aftale om at udføre arbejde vedr. flere forskellige håndværksfag leveret af forskellige ‘underentreprenører’, er der tale om en ‘hovedentreprise’ og ‘hovedentreprenøren’ er ansvarlig i forhold til de indgåede aftaler med bygherren. Herfor beregner hovedentreprenøren som regel en procentdel af fag-entreprenørens pris.

test6

Totalentreprenører
Hvis man overlader ansvaret for udformningen af projektet, samt byggeteknik og udførelsesmetode til en (hoved)entreprenør, kaldes det en totalentreprise. Således engagerer man i princippet et håndværksfirma med egen arkitekt, ingeniør og rådgiver-ansvarsforsikring, for der er ikke andre steder at placere ansvaret for det byggede.

Dygtige håndværkere kan måske nok projektere og udføre et badeværelse eller en simpel tilbygning, men man skal gøre sig klart, at de sjældent har den fornødne ekspertise eller har forsikret sig på passende vis til at projektere et mere komplekst byggeri. En almindelig entreprenørforsikring dækker ikke projekteringsfejl, og uden en forsikring kan man ikke være sikker på at en eventuel erstatning vil komme til udbetaling, så man kan få rettet fejlene på byggeriet.


Rådgivere (Teknisk Rådgivning og Bistand)
Man bør derfor engagere en uvildig rådgiver med en erhvervsansvarsforsikring, og få udformet et gennemarbejdet projektmateriale inden man udbyder arbejdet og indgår aftale med et entreprenør-/byggefirma.

Derved er man rustet til lang, krævende byggesag, med alt hvad det indebærer af overraskelser og udfordringer. Hvis man er af den overbevisning, at det væsentligste ved en arkitekts virke er det æstetiske bidrag til et byggeprojekt, mens entreprenørerne har styr på det byggetekniske, så tager man fejl.

Arkitektens kerneydelser er kommunikation, research, analyse, dokumentation, detail-projektering, koordinering, planlægning og projektledelse, mens det kunstneriske tilføjer en helt særlig dimension, som det kan være rigtigt svært at sætte ord på…

Der er –eller bør være– en selvfølge, at det individuelt arkitekttegnede hus adskiller sig kvalitativt fra de modificerede typehuse, som byggebranchen ynder at markedsføre under betegnelsen ’arkitekttegnet’. Men det vil aldrig være muligt for en leverandør af et bygværk til en sum af flere millioner kroner, ikke at skele til bundlinien, når der skal udformes rum og bygningsdele, og vælges materialer og løsninger. Derfor er den klassiske organisationsmodel med en uafhængig arkitektrådgiver, der agerer som bygherres uvildige tillidsmand, stadig den bedste garanti for arkitektonisk kvalitet.

Tester8